Krone Profi Liner

Virksomheden

Udvikling i virksomheden KRONE.

En forbilledlig produktkvalitet til rimelige priser, en usædvanlig innovationskraft, en praktiseret servicementalitet og den erfaringsbaserede kundenærhed - disse punkter kendetegner familievirksomheden Krones succeshistorie.

Sådan begyndte det hele: I 1906 arvede smedemester Bernhard Krone og hans kone Anna et lille landbrug og en kro i Spelle, der ligger i det tyske Emsland-område. Derfor forlod de deres bopæl i Ochtrup, hvor Bernhard Krone allerede siden 1897 havde arbejdet som selvstændig smed, og flyttede til Spelle. Mens Anna Krone tog sig af den lille landbrugs- og krovirksomhed, opbyggede Bernhard Krone en landsbysmedje i Spelle. Hans håndværksmæssige snilde rygtedes hurtigt omkring, og snart var det ikke kun bønderne fra Spelle, der hørte til blandt hans kunder, men også dem fra naboegnen.

Også anden generation udviste stor snilde samt en enorm portion innovationskraft og præsenterede hurtigt sine egne konstruktioner. I mellemtiden var ordresituationen blevet så god, at den langt oversteg kapaciteterne på fabrikken i Spelle.

I 1963 købte man derfor en grund i Werlte, hvor der blev opført en søsterfabrik. Her begyndte KRONE i første omgang at producere lastvognsanhængere, fladvogne og tipanhængere til landbruget. På grund af en nedadgående udvikling i salget af lastvognsanhængere til landbruget besluttede man sig i 1970 for at omlægge produktion på fabrikken i Werlte, så der fremover skulle produceres lastvognsanhængere og sættevogne til godstransport på vejene. Produktionskompetence og indkøbsknowhow til lastvognsanhængere var til stede, samtidig med markedet for køretøjer og transportkasser til vejtransport boomede. På den måde opstod den anden grundpille - produktionen af erhvervskøretøjer.

I mellemtiden har fjerde generation overtaget virksomhedsledelsen, men værdierne hos KRONE står stadig urokkeligt fast: Kunden, medarbejderne, virksomheden. I den nævnte rækkefølge.

Har du spørgsmål?

Brug venligst kontaktformularen Kontaktformular
Eller find en kontaktperson i dit område